Vidensbase

Bogføringsloven forklaret

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får fra vores kunder om bogføringsloven.

Reglerne kan virke komplekse, vi gør dem forståelige.

Grundlæggende

Hvad er bogføringsloven, og hvem er omfattet?

Bogføringsloven gælder for alle, der driver erhvervsvirksomhed i Danmark — uanset om det er en enkeltmandsvirksomhed, et ApS, et A/S eller en forening med erhvervsmæssig aktivitet. Loven stiller krav til, hvordan du registrerer dine transaktioner, opbevarer bilag og dokumenterer din virksomheds økonomi. Den nye bogføringslov trådte i kraft i 2022 og indfases gradvist frem mod 2026.

Hvad er konsekvenserne af at bryde bogføringsloven?

Overtrædelse af bogføringsloven kan medføre bøde og i grove tilfælde fængselsstraf. Derudover kan Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af din indkomst, hvis bogføringen er mangelfuld — det vil sige, at Skat selv fastsætter, hvad de mener du har tjent, typisk til din ulempe. Manglende eller fejlagtig bogføring kan også føre til, at du ikke kan trække udgifter fra i skat. Det er derfor afgørende at have styr på bogføringen fra dag ét.

Hvad betyder det at have bogføringspligt?

Bogføringspligt betyder, at du løbende skal registrere alle dine virksomhedens transaktioner — både indtægter og udgifter. Bogføringen skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomi og skal ske i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det er ikke nok at samle bilag op én gang om året — registreringerne skal ske løbende og systematisk.

Digitalt system

Skal jeg bruge et digitalt bogføringssystem?

Ja, fra 2024 og frem kræves det, at virksomheder over en vis størrelse anvender et godkendt digitalt bogføringssystem. Kravet indfases gradvist: større virksomheder først, mindre virksomheder (under 300.000 kr. i nettoomsætning) har frist til 2026. Godkendte systemer inkluderer bl.a. e-conomic, Billy, Dinero og Uniconta. Systemet skal automatisk opbevare bilag digitalt og sikkert.

Hvad er et “godkendt” digitalt bogføringssystem?

Et godkendt system er certificeret af Erhvervsstyrelsen og opfylder lovens tekniske krav: automatisk digital opbevaring af bilag, sikker backup, mulighed for at eksportere data i standardformat (SAF-T), og systemet skal understøtte korrekt momsbehandling. Du kan finde den officielle liste over godkendte systemer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvilket system der passer til din virksomhed.

Bilag og Opbevaring

Hvad skal et bilag indeholde for at være gyldigt?

Et gyldigt bilag skal som minimum indeholde: udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, købers navn og adresse (ved B2B), CVR-nummer (hvis momspligtig), en beskrivelse af den leverede vare eller ydelse, beløb ekskl. moms, momssats og momsbeløb samt det samlede beløb inkl. moms. Elektroniske fakturaer er fuldt ud ligeværdige med papirfakturaer, når de opbevares forsvarligt.

Kan jeg smide papirbilag ud, hvis jeg har dem digitalt?

Ja, som udgangspunkt kan du kassere papirbilag, når du har scannet og opbevaret dem digitalt i et godkendt system men det er ikke noget vi anbefaler da data kan gå bort. Det er dog vigtigt, at den digitale kopi er læsbar, autentisk og ikke kan ændres. Visse originaldokumenter — fx kontrakter med juridisk betydning — bør dog opbevares i original form. Kontakt os, hvis du er usikker på, hvad der gælder for din specifikke situation.

Hvor længe skal jeg gemme mine bilag?

Regnskabsmateriale — herunder bilag, fakturaer, kontoudtog og øvrig dokumentation — skal opbevares i minimum 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Fra 2024 skal primær bogføring opbevares digitalt og sikkert, enten i dit bogføringssystem eller hos en godkendt tredjepart. Husk: Skat kan gå 5 år tilbage ved en kontrol, så det er vigtigt at have styr på arkiveringen.

Moms

Hvornår skal jeg afregne moms, og hvad er fristerne?

Momsafregningsperioden afhænger af din omsætning: Over 50 mio. kr. → månedlig afregning. 5–50 mio. kr. → kvartalsvis afregning. Under 5 mio. kr. → halvårlig afregning. Fristen er den 1. i den 3. måned efter periodens udløb — fx for 1. halvår (jan–jun) er fristen 1. september. Overskrides fristen, pålægges renter og et gebyr. Vi anbefaler at sætte påmindelser i kalenderen eller lade os håndtere momsindberetningen for dig.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at indberette moms til tiden?

Hvis du ikke indberetter moms til tiden, sender Skat automatisk en rykker og opkræver et gebyr. Derudover beregnes der renter fra forfaldsdatoen. Gentagne forsinkelser kan føre til tvangsinddrivelse og i alvorlige tilfælde bøde eller straf. Hvis du opdager, at du har glemt en indberetning, bør du straks kontakte Skat eller din revisor for at rette op på det hurtigst muligt.

Dette er det tredje ofte stillede spørgsmål.

Hvornår skal årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen?

Selskaber (ApS og A/S) skal indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder med kalenderårsregnskab (1. jan – 31. dec) er fristen typisk 31. maj. Overskrides fristen, pålægges et gebyr, og ved gentagen forsinkelse kan selskabet i yderste konsekvens blive tvangsopløst. Enkeltmandsvirksomheder har ikke indberetningspligt til Erhvervsstyrelsen, men skal udarbejde regnskab til brug for selvangivelsen.

Skal min årsrapport revideres af en revisor?

Det afhænger af virksomhedens størrelse og type. Små selskaber (klasse B) kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af tre grænser: 8 mio. kr. i nettoomsætning, 4 mio. kr. i balancesum, og 12 ansatte. Mellemstore og store selskaber (klasse C og D) har revisionspligt. Visse brancher — fx finansielle virksomheder — har altid revisionspligt. Vi hjælper dig med at vurdere, hvad der gælder for din virksomhed.

Hvad er forskellen på revision, review og assistance?

Revision er den mest grundige gennemgang, hvor revisor afgiver en erklæring med høj grad af sikkerhed. Review er en begrænset gennemgang med moderat sikkerhed — typisk billigere end fuld revision. Assistance (opstilling) er, når revisor hjælper med at udarbejde regnskabet uden at efterprøve tallene. Valget afhænger af virksomhedens størrelse, krav fra banker/investorer og lovkrav. Vi rådgiver gerne om, hvad der er den rette løsning for dig.

Praktisk

Kan jeg bogføre selv, eller skal jeg bruge en revisor?

Du må gerne bogføre selv, og mange iværksættere og mindre virksomheder gør det med et brugervenligt system som Billy eller Dinero. Men det kræver, at du sætter dig ind i reglerne og holder dig opdateret. En revisor kan hjælpe med at sikre, at bogføringen er korrekt, at du udnytter alle fradragsmuligheder, og at du overholder alle frister. For mange virksomheder er det en god investering at have en revisor til at gennemgå regnskabet — selv hvis man bogfører selv.

Hvad er SAF-T, og skal jeg bekymre mig om det?

SAF-T (Standard Audit File for Tax) er et internationalt standardformat til udveksling af regnskabsdata. Den nye bogføringslov kræver, at godkendte bogføringssystemer kan eksportere data i SAF-T-format, så Skat nemt kan gennemgå din bogføring ved en kontrol. Som virksomhedsejer behøver du ikke selv at gøre noget aktivt — det er dit bogføringssystems opgave at understøtte formatet. Men det er en god idé at sikre, at dit system er godkendt og opdateret.

Informationen er vejledende og ikke juridisk rådgivning. Kontakt os for konkret rådgivning om din virksomheds situation.